Ifolingspakke
- benyt andres erfaring og gør det let for dig selv...

- En fødsel er altid et stort øjeblik...
Hvis du, som ejer af en Frieser-hoppe, har bestemt dig for at få den ifolet, og samtidig har besluttet, at dette skal ske her i landet tilbyder Stutteri Stasevang at være behjælpelig med hele forløbet. Vi har efterhånden en del erfaring med hjemtagelse af sæd og hele proceduren omkring alt det praktiske, ligesom vi nu også har frostsæd på lager, og da vi selv i begyndelsen erfarede hvor vanskeligt det er at komme i gang, yder vi gerne denne service
, som består af følgende:
Vi indgår aftale omkring rådgivning og assistance i rimeligt omfang under hele forløbet, mod et fast beløb, som forudbetales.
- Vi sørger for at fremskaffe indavlskoefficient-liste over mulige hingste til den pågældende hoppe.
- Vi rådgiver omkring valg af hingst, men forudsætter, at den endelige beslutning træffes af dig selv, ligesom vi forventer du selv aktivt går ind i udvælgelsen.
- Vi indgår aftale med kurerfirma, og ved besøg i Holland aftaler vi alle detaljer direkte med hingsteholderen. Samtidig udlåner vi 3 stk. transportbokse for hingstesæd til brug for disse forsendelser vedlagt udfyldte forsendelses-papirer. I weekender og på helligdage kan vi for nogle hingstes vedkommende benytte frostsæd fra vores sædbank på stutteriet.
- Alt er herefter klar til første levering af sæd.
Du sørger selv for følgende:
At indgå aftale med dyrlæge om folikelkontrol, om selve insemineringen og efterfølgende drægtighedskontrol.
- Du ringer til os, når dyrlægen har givet besked om at sæd skal afsendes. Dette skal være inden kl. 8.30 for at få sæd leveret dagen efter før kl. 12.00. Du aftaler selv med dyrlægen om at være klar, så snart sæden ankommer. (Normalt kan man få besked lidt i forvejen, så dyrlægen kan varsles i rimelig tid.)
- De færreste er så heldige, at det giver resultat første gang, så man må påregne 2-3 gange som normalt.
- Du meddeler os, så snart hoppen er konstateret i fol, og vi sørger for papirer og andre formaliteter.
- Du modtager senere et dokument fra hingsteholderen som du sender til os (eller direkte til FPS) når føllet er født.
Prisen for denne ”ifolings-pakke” er Kr. 2.500,00 inkl. moms.
og inkluderer diverse telefonopringninger og lignende, samt betaling til kurér for den første levering. Efterfølgende leveringer betales ekstra pr. gang.
Betaling til hingsteholderen sker efter regning, som normalt fremsendes omkring årsskiftet, og vi formidler gerne denne betaling, da Stutteri Stasevang har konto i Hollandsk bank.






